Fredag aften skulle jeg køre Ældstesønnen til et LAN arrangement i Hammel. Hvis du ikke ved, hvad et LAN arrangement er, så er det en flok unge drenge, der mødes og spiller computer over et fælles netværk hele natten.
Yngstesønnen ville gerne med, og se hvad der skulle foregik. På vejen til Hammel skiftedes vi til at vælge et nummer, som vi kunne høre i radioen. Det gør vi næsten altid, når vi kører sammen, da vi så også kommer til at høre noget forskelligt musik.
Der er ingen tvivl om, at vi har forskellig musiksmag. Sådan var det også, da jeg var i teenageårene. Der hørte jeg bestemt ikke det samme, som mine forældre gjorde.
Da jeg var seks, ligesom Yngstesønnen er, da mener jeg ikke, at det var ret meget musik, som jeg hørte. Det var mere historier, som blev afspillet på en båndoptager. Det gør Yngstesønnen ikke meget i, han hører musik og ser forskellige videoer på Youtube.
Men nu tilbage til køreturen. På vejen ville den ældste høre noget RAP, som jeg aldrig havde hørt før, og sjovt nok syntes jeg ikke, at det var det bedste, jeg nogensinde havde hørt. Jeg valgte så et nummer med NWA fra min ungdom, men det kendte han godt.
Yngstemanden sad på bagsædet og ville også vælge, og det blev et nummer som de to unger begge kendte, og det var helt fint med mig, det var rart at være fælles om noget, som vi også kunne tale sammen om undervejs.
Hvorfor lige Pagten?
På vejen hjem sad Yngstesønnen foran, og nu ville han selv vælge et musiknummer fra telefonen. Han har ikke gået i skole så længe, så han er ikke så god til at stave endnu, han er først ved at lære bogstaverne. Dog gik der ikke længe inden nummeret fra julekalenderen, Pagten, lød fra højtalerne i bilen.
Han sagde til mig: “Ved du, hvorfor vi hører det nummer, far?”
“Nej”, måtte jeg svare.
“Det er fordi, at det er det eneste jeg kan stave til, og jeg er sikker på, at det er rigtigt”, fortalte han.
Det grinede vi lidt af, også fordi vi havde set julekalenderen sammen i december måned 2019, da vi skulle på Aarhus Teater og se teaterversionen af Pagten lige inden jul.
Michael Jackson på flere niveauer
Så var det min tur, og jeg valgte “BAD” med Michael Jackson. Nummeret er fra 1987 og er fra pladen af samme navn. Jeg synes stadig, at musikken fra pladen holder den dag i dag, og jeg ville bare spille nummeret, for at Yngstemanden kunne lytte til noget af det, som lyttede til, da jeg var 14 år gammel.
Reaktionen fra ham, den havde jeg nok ikke regnet med. Han blev vildt glad, og udbrød spontant.
“Nøj hvor fedt, far, du spiller musikken fra Minions!”
Jeg kom i tanke om, at musikken er brugt i “Grusomme Mig 3”, som jeg selvfølgelig også har set med familien, men jeg havde ikke regnet med reaktionen fra knægten.
Han så det slet ikke som noget musik fra min barndom, nej han kendte nummeret ligeså godt som mig, men han brugte det bare i en anden kontekst.
Det havde jeg ikke lige tænkt på inden, at et musikstykke som blev udgivet 26 år han blev født kunne skabe den samme fornemmelse for ham, som det gjorde for mig.
Dog var det i hver sit årti, og vores baggrunden for musikstykket var meget forskelligt, så var det et musikstykke vi var fælles om på køreturen.
Det synes jeg var lidt sjovt, og derfor ville jeg også dele det med jer andre.
Her kan du se en video fra filmen, Grusomme Mig 3, hvor musikken bliver spillet.
